Wicked Problems - STOR STOR inspiration, hvis I spørger mig

Skrevet d. 29/01/2009 af Hans Henrik H. Heming. Kategoriseret under Ikke kategoriseret.

Rotman School of Management - skolen har i deres årsnummer beskrevet noget nær det jeg mener DDA kunne anvende som UDGANGSPUNKET for en videre diskussion af hvordan vi skal forstå design og designeres rolle.

Læs mere her - advarsel, det er en større sag, men mange interessante og relevante perspektiver!

Min store bekymring - og så kald mig bare idiot - er om danske designere rent faktisk fatter hvor stort et potentiale, hvilke rolle, hvilken strategisk betydning, hvilke resultater og hvor sexet et erhverv de rent faktisk kunne blive en del af, måske allerede er en del af, hvis de bare forstod at artikulere det de gør.

Kom nu, lad os få en diskussion af hvad det er designere gør så godt og som andre ikke kan finde ud af. Måske vi i diskussionen kan finde frem til det DNA’et af den vej? Anyone?


2 kommentarer »

  1. Jesper W. — 01/02/2009 kl. 15:57:

    Du er ikke idiot - din bekymring er vel begrundet, tror jeg.

    Problemet ser ud til at være, at der ikke findes et forum i Danmark, hvor man kan diskutere og debattere, hvad dezajnere og andre kreative professionelle går og laver.

    Way back when, for år tilbage, forsøgte jeg (i ensom og - viste det sig - utilstrækkelig majestæt) at etablere et uformelt netværk af kreative professionelle, med det primære formål at udveksle viden, erfaring, halvfærdige tanker og, ikke mindst, mere eller mindre fag-relateret smalltalk.

    Netværket nåede at afholde tre-fire “CoffeeShops” - hvis jeg havde høje tanker om mig selv, ville jeg kalde det forløberen for DesignBAR og hvad har vi, men med en væsentlig forskel: - selve ideen med forsamlingerne var det uformelle.
    Der kunne såmænd godt være et oplæg til, hvad en Shop kunne handle om, men det var nærmest et succes-kriterium, hvis snakken løb af med os, og vi kom omkring noget helt andet, fik udvekslet ufærdige ideer, intuitioner og anekdoter…

    Det var fa’me på en lille skala, det skal ikke være nogen hemmelighed - men jeg tror stadig på, at ideen var den rigtige.
    Sært nok var der ikke rigtigt nogen etablerede folk, der havde lyst til nogensinde at deltage - netværket og sammenkomsterne bestod af newcomers, nysgerrige og nogle få ildsjæle, med samme lyst som jeg til at debattere, men med lige så få ressourcer og lige så ringe gennemslagskraft.

    Synd, for det gik faktisk ret godt, på vores lille skala.

    Måske er der nogen med bedre ressourcer end mig, der har lyst til at tage stafetten op…?
    (mine erfaringer står til disposition, bare sig til)

    Et andet problem kan være, at vi både tager Dansk Design alt for alvorligt, og ikke alvorligt nok.
    Hvor er vores faglige tidsskrifter og bøger (jeg taler om VORES blade og bøger, ikke design-magasiner og antologier)?
    Hvor er vores diskussionsgrupper?
    Hvor er vores eksperter, som dem i din til-linkede publikation (jeg er ikke færdig med den endnu, men den er super-interessant, tak!), der er villige til at dedikere mange kloge ord, mange kloge timer, til emner der er af betydning for design-faget og -branchen?

    Hvis vi virkelig tager faget så alvorligt, hvorfor er vi så ikke villige til at råbe vores hjerteblod ud fra tagene, at holde vores bannere og estandarter højt og proklamere for alverden, hvad det er vi går og laver, til vi kan se og mærke, at den forstår det?

    Er vi bare for selvhøjtidelige, vi Danish Design’s arvtagere?


  2. Hans Henrik H. Heming — 08/02/2009 kl. 21:58:

    Godt brølt løve….

    Jeg ved ikke hvad det er som sker med designere, det er ligesom de ikke er villige til at dele, åbne op, være generøse. Nu er jeg grov, det ved jeg godt.

    Way back - advarsel, det er een af de der anekdoter som flere af jer måske har hørt mig snakke om før - da jeg var godt i gang med at bygge min forrige virksomhed, dér var vi nogle som var i samme flet som evnede/turde dele viden om hvad vi gik og lavede. Delte modeller, bekymringer om dit og dat og i det hele taget gik op i hvordan det gik de andre i samme branche. Det var i midt 90′erne hvor vi var bogle stykker som var HELT fremme i forbindelse med at opdage hvad internettet kunne bruges til.

    De selvsamme virksomheder som forstod, at det de kunne kun blev bedre af at dele perspektiver, være sammen om at bygge markedet, finde fælles sprog m.m. - de virksomheder kom ud som de helt store vindere. Vi skovlede penge hjem, vi vækstede LANGT udover hvad andre gjorde og nogle af os evnede at sælge virksomhederne til meget store beløb i det som senere er blevet kaldt dotcom-bølgen.

    Det er fint med DesignBAR, Coffeshops m.m., men hvis intentionen bag disse ellers velmente initiativer bare er at udveksle almindeligheder, så bliver det også ved det - og det er spild af tid og potentiale.

    Kære designere, beskriv nu for mig hvad det er I kan, på en måde så jeres kunder forstår det - først da kan vi have en dialog om, hvad vi sammen kan gøre bedre. Som branche, i kryds med andre brancher og sammen med vores kunder…

    Jeg deltager MEGET gerne i de snakke og diskussion som Jesper her snakker om - anyone else?


RSS feed for kommentarer på denne artikel.

Skriv en kommentar