Strategisk tilgang til new danish design

Skrevet d. 08/01/2009 af Klaus Bundvig. Kategoriseret under Definition, Workshop 1.

Hvad skal fremover være kendetegnende for dansk design?

DDA tog hul på diskussionen på en fælles workshop den 7. januar hos 1508.

En måde at angribe designbegerebet på er en strategisk tilgang - altså ved at betragte design som et produkt i virksomheden Danmark, og som nu står over for en revitalisering. dda-workshop

På workshoppen blev det derfor diskuteret New danish design i grupper - hver med med udgangspunkt i fire øvelser. Det medførte mange diskussioner, men de vigtigste pointer ridses op her:


1) Hvad skal et nyt designbegreb overhovedet bidrage med?

Udpluk fra debatten fokuserede på, at et nyt designbegreb skal:

  • Sikre klar vision
  • Skabe entydigt brand
  • Styrke og dyrke talentmassen
  • Give designet kant
  • Gøre os klogere på os selv
  • Promovere vores metodiske tilgang
  • Promovere menneskelig knowhow

2) Hvilke designprodukter gør dansk design mest ‘konkurrencedygtig’? – Hvad passer til den danske designidentitet – og medfører det unikke karakteristika?

I sig selv er dette måske et paradox, for som en af deltagerne bemærkede – kan man overhovedet tale om dansk design som noget der entydigt betragtes som et produkt, der skal gøres konkurrencedygtigt? Hvis man alligevel leger med på tanken, så resulterede debatten disse bud på, hvad der gør dansk design til en unik faktor på verdensplan. Det kendetegnes ved:

  • En holistisk tilgang
  • Det er  forretningsmæssig og strategisk funderet
  • Tilgangen er tværfaglig
  • Det er eksperimenterende (hvis vi kan??)
  • Det er ansvarligt design
  • Det er hverdags-design
  • Og måske bliver vi i højere grad eksporterende i fasciliterende knowhow og metoder, fremfor produkter.
  • Et godt bud kunne iøvrigt være modedesign

3) Hvem er fremtidens køber af dansk design

Her var buddene entydige - ingen havde i kraft af en stram tidsplan taget fat på denne del - men diskussionen er væsentlig.


4) Hvad sker der når du googler ‘danish design’ i 2010?

Denne øvelse skulle initiere en konceptualisering af new danish design. I dag resulterer en billedsøgning på google hovedsageligt i produkter fra dansk designs guldalder (wegner, mfl.)

Indspark fra diskussionen fokuserede på:

  • Måske findes der slet ikke et natialt designbegreb i kraft af globaliseringen
  • Vi vil stadig have referencer til ‘guldalderprodukter’ - heldigvis.
  • Vores tilgang og ideer vil fylde mere.
  • Talentgrupperinger og talentvirksomheder vil fylde mere (i modsætning til enmandshelten)


2 kommentarer »

  1. Hans Henrik H. Heming — 10/01/2009 kl. 19:27:

    Kære DDA

    Stor tak for at I sætter en meget spændende dagsorden - jeg glæder mig til - sammen med jer - at folde begrebet ud, også selv om jeg er i tvivl om hvor vidt det kan defineres i den tid vi lever i.

    De bedste hilsner
    Hans Henrik


  2. Martin Ludvigsen — 11/01/2009 kl. 10:47:

    Hej DDA
    Er faren ved at promovere Danish Design ikke at det “lugter” lidt af hjemmemarked og national glæde, og at virksomheder der skal sælge globalt ikke har nogen fordel af at blive lablet “danish”.
    Og til punkt 2: Er de punkter forskellige fra hvad svenskerne gør? Italienerne? Amerikanerne?

    Spændende diskussion


RSS feed for kommentarer på denne artikel.

Skriv en kommentar