Hvad forstår vi ved begrebet design og hvem “ejer” det egentligt?

Skrevet d. 10/01/2009 af Hans Henrik H. Heming. Kategoriseret under Definition.

Jeg har i en årrække interesseret mig en del for design begrebet, måden at tænke på og mest af alt hvad design kan tilbyde i relation til proces- og forretningsudvikling.

Jeg har i min søgen fundet mange spændende perspektiver, som bevæger sig langt væk fra hvordan jeg tror mange designere ser sig selv, deres rolle og produkt/ydelse. Måske ikke hvordan de ser sig selv, men hvad de reelt leverer.

Jeg deltog forleden i workshoppen om “New Danish Design” afholdt af DDA - det var en spændende oplevelse, men også en smule deprimerende i forhold til netop de perspektiver som kastes ind i feltet på den internationale scene. Deltagere var fortrinsvist Tordenskjolds soldater og med en meget stor overvægt af designere og designvirksomheder - i den gængse forståelse af hvad design er. (Nu sætter jeg det lidt på spidsen for at gøre min pointe klarere)

Særlig Bruce Nussbaum har de sidste par år været katalysator for diskussionen af hvem som egentligt “ejer” designbegrebet. Det er en interessant diskussion som har fået mange op af sofaen. Det har nærmest været en eksistentiel diskussion. Prøv og læs ned i den hvis du har tid - der er MEGET at hente her til den danske “afklaring”.

På workshoppen forleden fik jeg blandt andet en kommentar som jeg synes kunne være interessant at diskutere her - også i lyset af ovenstående. Kommentaren var nogenlunde sådan her: “Hans Henrik, du er jo ikke uddannet som designer, så hvordan kan du have noget fornuftigt at sige om “New Danish Design”?. Skarpt skåret til….

Der er vel ingen, som er uenige i, at begrebet design - også i den danske forståelse - er under forandring. Men eet er vel hvem som synes at eje begrebet og hvor forandringen omvendt skal komme fra. Frustrationen for de “gamle designere” ligger vel i, at de ser at andre fagligheder er på vej ind i feltet?


1 kommentar »

  1. Lars Thøgersen — 13/01/2009 kl. 17:09:

    Jeg kunne desværre ikke deltage i de første kom-sammen vedr. “New Danish Design”. Men har nu læst nogle af reflektionerne her på bloggen, og jo på anden vis over årene deltaget i mange diskussioner om vores fag, det udvikling - eller på nogle områder - mangel på samme. Nogen af kommentarerne minder mig om den gamle diskussion om hvorvidt design er kunst - eller hvor det måtte adskille sig. For år tilbage var jeg sammen med Marco Evaristi på en 2-dages workshop. Han kom med en vidunderlig klar udmelding jeg ofte har citeret: “Kunst skal stille spørgsmål - Design skal give svar”. Banalt, men også meget rammende.
    Der er noget i tidens diskussioner der frustrere mig: Samtidig med at vi mere end nogensinde, har fået fagligheden omkring designerhvervet i fokus, syntes der at være et stadig stigende behov for at få defineret begrebet klart (og stramt!!?). det kan være fint nok, fordi det er nødvendig i et marked, hvor mange byder sig til med overlappende kompetencer - særligt hvis vi også tager ordet innovation med - som mange designere (jeg selv inklusiv) vil hævde designværktøjerne er rigtig gode til at skabe. Samtidig er vi også i en tid, hvor designfaget breder sig ud i mange erhverv, hvor vi aldrig har gjort nogen impact tidligere. Ret voldsomt endda - set i et historisk perspektiv og en konventionel opfattelse af design som en ren formæstetisk øvelse. En kollega i branchen sagde for år tilbage at han opfattede en designer som en “humanist med en teknisk indsigt”. Det er ikke nogen dårlig definition, for jeg vil hævde at (fraregnet designere der udelukkende arbejder selvstændig med deres skabertrang for endnu en kaffekande, table top el. lign) at vi er fortolkere af behov, både de sagte og de uudtalte. Derfor var jeg med til for 6-7 år siden i regi af VTU at arbejde for at aktivere humaniora og samfundsfags kandidater til samarbejder fordi de har mere dybtgående metoder og værktøjer til afdækning af menneskers, organisationer og kulturers udviklingsbehov - og dermed til at skabe et bedre fundament / “forståelses”-platform designerne skal have når der skal skabes værdigivende, meningsfyldte løsninger for de aftagere, der så at sige skal leve med vores resultater - når vi er gået!
    Jeg hilser derfor en multifaglig kultur omkring designarbejdet meget velkommen og ser det som et stærkt element i fagets fortsatte udvikling.

RSS feed for kommentarer på denne artikel.

Skriv en kommentar