“Enhver originalitet stammer fra glemsomhed”

Skrevet d. 14/01/2009 af Mette Klein. Kategoriseret under Definition.

“Enhver originalitet stammer fra glemsomhed”. Jeg citerer her min tidligere professor i litterær teori ved Københavns Universitet, Charles Lock. Hans pointe var, at hvis man tror, man har fundet på noget helt nyt, skyldes det udelukkende, at man har glemt, hvor man første gang stødte på det. Sprængfarlig påstand inden for vores fag, og den hører ganske vist til i en anden kontekst, men alligevel er det interessant at tænke over de implikationer, den kan have:

Grundlæggende er tanken, at nye ideer udspringer af noget allerede etableret. Der findes altså en erkendt eller glemt inspirationskilde bag det, vi kalder nyt. I virkeligheden er der vel ikke noget ’nyt’ i det for os, som arbejder med innovation og kreativitet, men der kan være en kolossal fordel i at være bevidst om, hvorvidt vores tanker er styret af en reaktion eller en modreaktion på noget tidligere.

Som jeg ser det, skal vores originalitet bestå i, at vi husker, hvor vores inspiration kom fra, når vi arbejder med begrebet New Danish Design. Vi skal forstå at favne det gamle i det nye, at komme fordelene ved vores arv i hu, samtidig med at vi løfter den ind i en ny tid og ud over landets grænser.

4 kommentarer »

Mark Christensen — 16/01/2009 kl. 11:07:

Jeg kan rigtig godt lide den tanke om at vores originalitet kommer af at favne det gamle danske design og bringe det over i det nye. Jeg tror at vores design arv i danmark er et af vores stærkeste kort i forhold til at komme ud over landets grænser.
Jesper W. — 26/01/2009 kl. 14:48:

Jeg tror, I begge tager fejl - how’s that for getting attention!?

Først Mette: - det er, synes jeg, lidt af en undervurdering af det menneskelige, kreative intellekt, at fraskrive det evnen til nogensinde at være orignal.

Faktisk er der ikke så megen tvivl om, at mennesker kan netop det - abstrahere, fantasere sig til noget, der ikke var der i forvejen. Måske ikke ud af ingenting, men heller ikke blot som en efterabning af noget, hvad go’e gamle Lock jo nærmest identificerer “nyskabelse” som.

Jeg er enig i, at man bør være sig bevidst, så godt man kan, om hvor man får sine inspirationer fra - mest for at få taget sig selv i det, når man netop ikke er original, eller i det mindste at være klar over det. Inkrementel forbedring er jo en disciplin i sig selv, men reel nyskabelse findes altså også.

Mener jeg i hvert fald.

Så dig, Mark: - undskyld, hvis jeg er lidt brutal her, men den gamle, danske design-arv skal skride, og når den er skredet, så kan den sikkert godt skride lidt mere, hvis den anstrenger sig.
Det er ovre.
Det er slut.
Det er fortid.
Det har ingen indbygget værdi for nutiden, at Wegner, Panton og Jacobsen engang skabte, hvad der i dag er skønne, tidsløse klassikere, og vi kan intet lære af deres metoder, for verden er en anden, som ingen af dem ville ku’ finde rundt i.

Lad os respektfuldt tippe på hatten for dem, når vi ser dem (designs’ene, altså - skaberne er jo døde), og så i øvrigt bevæge os ind i fremtiden u-tynget af deres vægt på vore kollektive rygstykker.

Lige nu og her ser dansk design’s største svaghed ud til at være, at den er forankret i “det gode håndværk” (hvad de tre nævnte herrer, og mange andre, også var og var stolte af).
Så mens vi står og flueknepper et stykke træ med et stykke sandpapir, bli’r vi blæst omkuld af trykbølgen fra hollandske, italienske og spanske designere (bare for lige at nævne et par lande, der er i vælten lige nu), der lydeligt fløjtende kombinerer grønne fingre og space-age teknologi, eller drømmer sig til former, rum, steder og formål, der nærmest kan beskrives som bevidstheds-udvidende (og ikke bare fordi nogle af dem ligner et LSD-trip).

Udlandet er efterhånden bare ikke imponeret af vores høvlspåner på gulvet mere - fremtiden er en anden tid og en anden verden, og vi kommer for langsomt til den, hvis vi skal holde fortiden i hånden hele vejen derhen…

Mener jeg, altså.
Mark Christensen — 26/01/2009 kl. 15:37:

Fanden tage mig Jesper W… så kom der endelig nogle meninger på bloggen. Tak for din deltagelse. Og du skal ikke undskylde… når man er direkte så kommer vi hurtigere videre fra det her sted. Det jeg mente med min korte kommentar var, at vi i dag stadig nyder godt af hvordan det internationale samfund ser dansk design og har set på det siden træspånerne på gulvet. Det er stadig noget eksklusivt og da jeg er helt enig med dig i at de løber stærkere i mange andre lande lige nu, så kan det kun hænge sammen med fortiden storhed. Den arv gør at jeg personligt idag stadig for positive tilkendegivelser ALENE fordi jeg er dansk i en international design verden.

Selvfølgelig er der nogle, der kan se igennem tågerne og se at dansk design ikke er førende i dag, men der er stadig mange der hænger fast i “de gode gamle dage” og det eneste jeg siger er bare, at det kan vi ikke se bort fra når vi skal definere det nye danske design. Eller måske er det lige netop det vi skal. Se bort fra fortiden og så bare i al stilhed lukrere på hvad den stadig fører med sig. Jeg har lige været på AIGAs Design & Business konference i NYC i oktober og lige der midt i boghandlen blandt relevante og nutidige bøger om grafisk design og innovation stod der en stor tyk bog om Verner Panton. Det er ikke for sjov at den også står der. Så jeg er ikke enig med dig i at det ikke har nogen værdi for nutiden. Når det gælder inspiration vil jeg personligt ihvertfald ikke begrænse mig til hvad der hot i dag. 80′erne var heller aldrig kommet tilbage for nogle år siden hvis man ikke så tilbage. Men selvfølgelig er det da langt mere powerfull at kunne “se” frem i tiden og skabe det helt nye, men det er naivt at tro at alle skal kunne det i hvert design de skaber.

Vi kan ikke bare sige NU er vi noget andet uden at vise noget konkret så hvad ER det så vi skal skal være…det synes jeg ikke du kommer ind på. Du har skarpe meninger, så det kunne jeg godt tænke mig at høre dit syn på. Hvad er vi gode til i dag Jesper? Jeg er nemlig enig med dig i at verden er en anden nu og vi skal rykke anderledes i dag.

Mener jeg… så…altså :o)
Jesper W. — 26/01/2009 kl. 17:13:

Yesh, lad os debattere!

Det er helt sikkert, at brand’et “Danish Design” stadig kommanderer respekt ude i verden - men det synes jeg er lidt synd, faktisk (selvom det også er godt at ha’ point “på forhånd”), fordi de nye super-talenter, som findes i Danmark, nærmest ikke kan slå igennem, med mindre de lægger sig i disse gamle, i håndværket funderede spor.

Den særlige form for omhu, der også følger med dén teknik, gør også at tiden fra ide til produkt er uoverskueligt lang for danske designs, flere år for selv de simpleste ting. Det var OK tidligere, men duer ikke rigtigt i dag.

(jeg har eksempler på begge dele fra den virkelige verden, men jeg har ikke lyst til at hænge nogen ud - bare for at sige, at det ikke er forhold, jeg trækker ud af den blå luft)

Jeg mener, at vi netop - som du siger - SKAL se bort fra inspirationen fra “De Gamle”, især fordi de store klassikere, vi lever højt på, er fra 60′erne og bagud, en verden der stort set intet har til fælles med den vi lever i i dag.

Deres popularitet er lige så meget nostalgi, som den skyldes de forskellige designs’ iboende kvaliteter - præcis lige som de forskellige retro-bølger (du nævner 80′erne) har lige så meget at gøre med, at trendsetterne føler sig gamle og drømmer sig tilbage til deres vilde unge dage, som det har at gøre med de nye (målgruppe-) generationers fascination.
De sidstnævnte var f.eks. babyer i 80′erne og er højst tænkeligt ligeglade med, om det er en retro-bølge, der er oppe, eller noget andet - bare de kan se på deres stil-idoler, hvordan det hænger sammen, så skal de nok hoppe med på klumpen, nøjagtigt som vi gjorde selv da vi var yngre…

På samme måde er den verden, de rum, de mennesker og de omstændigheder, der designes til i dag, så afgørende forskellige fra dem, der herskede i gamle design-dage, at et nyt møbel eller en ny kjole kan være totalt ligeglad med, om den er inspireret af dette eller hint - bare den er fed.

For slet ikke at tale om, at en stor del af nutidens design forholder sig, på den ene eller den anden måde, til at vi lever i en verden af computere (på godt og ondt) - noget, drengene fra fortiden ikke engang kunne have fantaseret sig til, om de så havde været på svampe.
Jeg taler her ikke kun om decideret computer-design, software m.m., men i det hele taget den computer-agtighed, der gennemsyrer verden, internettet og hva’ har vi.

- og hvad skal vi så, hvad er vi go’e til, spørger du (og tak for, at du gider høre min mening, på forhånd endda ;)…

Well… her kan det godt være, jeg bliver skarp igen, for lige p.t. (og de seneste år - jeg har beskæftiget mig en del med emnet, især i min nu permafrosne blog “Primus Motor’s Noter”) ser det desværre ud til, at det, vi gør bedst, er at svælge i nostalgien omkring Danish Design.
Igen, jeg vil helst ikke nævne navne, fordi min dom er så negativ, men i mange tilfælde ser vi nye, unge få opmærksomhed, nærmest kun fordi de bærer arven fra De Gamle videre - eller, i bedre tilfælde, hvis udlandet har opdaget dem før os selv, i hvilke tilfælde vi skynder os at være med.

Imens ser vi så, at deciderede designer-opgaver bliver løst - og løst fremragende - af kunstnere, musikere, stylister og alle mulige andre, mens designerne står med deres uddannelse og håret i postkassen…

For så vidt angår spørgsmålet om, hvad danske designere skal være, så er det op til os selv at definere, som jeg også har slået ganske kraftigt på tromme for i bloggen deroppe - for hvis vi fæster vores lid til, at det er defineret på forhånd af De Gamle og deres arv, så ender vi i kølvandet på verden, klamrende os til en synkende træstol…

( - og sådan fatter man sig i lang-hed